NemID skal have klarere juridiske rammer
Efter henvendelse fra en kommunal borgerrådgiver har ombudsmanden over for Digitaliseringsstyrelsen og Finansministeriet rejst en række spørgsmål om det retlige grundlag for NemID, lyder det fra Ombudsmandsinstitutionen.
- NemID har udviklet sig fra at være et særligt tilbud til i dag at være et nødvendigt ’adgangskort’ til store dele af det offentlige Danmark. Derfor er det vigtigt, at de juridiske rammer for NemID er klare, siger Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.
Ombudsmanden har spurgt Digitaliseringsstyrelsen og Finansministeriet om lovgrundlaget for, at det offentlige kan overlade opgaver vedrørende NemID til den private virksomhed Nets DanID.
Han har også spurgt til lovgrundlaget for, at Nets DanID’s har indgået aftaler med de kommunale borgerservicecentre om at registrere og udstede NemID. I den forbindelse har han spurgt til de juridiske rammer, når borgerservicecentre f.eks. afviser at udstede NemID til nogle borgere.
- NemID har fået en så central samfundsmæssig betydning, at der bør være et sikkert retligt grundlag. Hvis der ikke er klare juridiske rammer vedtaget af Folketinget, overlades vigtige retssikkerhedsspørgsmål til en privat virksomhed, siger Jørgen Steen Sørensen.
På den baggrund har Digitaliseringsstyrelsen tilkendegivet, at det på baggrund af udviklingen i anvendelsen af NemID og af hensyn til borgernes retssikkerhed vil være hensigtsmæssigt med klare lovgivningsmæssige rammer for ansvar og rettigheder i forhold til NemID.
Styrelsen har oplyst til ombudsmanden, at Finansministeriet allerede har påbegyndt et lovarbejde, og at der bliver fremsat et lovforslag i det kommende folketingsår med forventet ikrafttræden i 2018.
Se Ombudsmandens redegørelse
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.